Patchwork

Andet håndarbejde

Gospel

Vinterbadning

Om øl

Internet

Links

Kontakt

Til forsiden
         
En eftermiddag i juni 2006, da min mand og jeg nød det skønne sommervejr ved Storebæltsbadet, blev vi "overtalt" til at blive vinterbadere. Vi meldte os omgående ind i Vikingelauget Erik Klipping, og14 dage efter havde vi betalt vores første kontingent, hvilket gav os retten til at bruge foreningens faciliteter såsom omklædningsrum, bad og sauna.

Herefter har jeg været i vandet så godt som hver dag - kun afbrudt af 4 uger med en brækket storetå i januar 2007.

Det er umuligt at forestille sig, hvilket velvære en tur i det kolde vand og bagefter en tur i den varme sauna giver - det skal prøves på egen krop, før man forstår, hvor vidunderlig en følelse det giver. Det er velvære for både krop og sjæl.

Det har nu ikke været så svært at "bade igennem" med de vandtemperaturer, den danske vinter har kunnet præstere. Der har været langt til tidligere tiders isvintre, men i januar 2010 fik vi dog prøvet at svømme mellem isflager en enkelt gang.

Vil du vide mere om Vikingelauget Erik Klipping, så klik her.

Har du lyst til at se nogle fotos, så klik her.